1
00:00:06,161 --> 00:00:10,429
Fortæller: I denne verden,
der er virkelig ondskab...

2
00:00:10,465 --> 00:00:15,502
I de mørkeste skygger og
på de mest almindelige steder.

3
00:00:15,637 --> 00:00:16,970
Det er de sande historier

4
00:00:17,105 --> 00:00:19,272
af de uskyldige og
det utænkelige.

5
00:00:22,043 --> 00:00:25,779
Selvom Rebecca Lennox
nyder et eventyrliv,

6
00:00:25,914 --> 00:00:29,849
hun rummer en mørk
hemmelighed, der kunne rive det fra hinanden.

7
00:00:30,585 --> 00:00:32,385
Hun holder det skjult...

8
00:00:32,454 --> 00:00:34,854
Indtil en spærreild
af skræmmende syner

9
00:00:34,989 --> 00:00:38,858
lancerer hende på en
kollisionskurs med hendes fortid

10
00:00:38,993 --> 00:00:42,929
og en intens kamp
med sin ultimative frygt.

11
00:00:47,536 --> 00:00:50,803
Mellem verden vi
se og de ting vi frygter,

12
00:00:50,872 --> 00:00:54,607
der er døre.

13
00:00:54,742 --> 00:00:57,277
Når de åbnes...

14
00:00:57,412 --> 00:01:01,448
Mareridt bliver til virkelighed.

15
00:01:10,092 --> 00:01:14,427
Nogle mener, at der er
rastløse, jordbundne ånder

16
00:01:14,496 --> 00:01:19,365
som driver formålsløst,
uvidende om, at de er døde,

17
00:01:19,367 --> 00:01:22,602
alt imens man søger
trøst fra de levende.

18
00:01:23,872 --> 00:01:29,042
Men når fortabte sjæle er
ignoreret, bliver de nogle gange vrede

19
00:01:29,177 --> 00:01:32,112
og skal bryde igennem
det fysiske område

20
00:01:32,247 --> 00:01:34,948
at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse.

21
00:01:43,057 --> 00:01:45,859
Nogle af deltagerne i
dette program vises i skygge,

22
00:01:45,994 --> 00:01:48,161
for at beskytte deres privatliv.

23
00:01:50,665 --> 00:01:51,997
Hun var en engel.

24
00:01:52,033 --> 00:01:55,268
Godnat, Becky.
Vi ses i næste uge.

25
00:01:55,337 --> 00:01:57,736
Fortæller: I efteråret 1974,

26
00:01:57,772 --> 00:02:02,408
7-årige Rebecca Mallory
bor i New Jersey-forstæderne.

27
00:02:02,444 --> 00:02:04,410
Som alle forældre, hendes far,

28
00:02:04,446 --> 00:02:07,680
New Jersey politibetjent
sergent bill Mallory,

29
00:02:07,682 --> 00:02:10,817
bekymringer om at beholde
hende tryg og glad.

30
00:02:17,125 --> 00:02:21,294
Mr. Mallory! Kan ikke
glem denne lille fyr.

31
00:02:22,164 --> 00:02:23,162
Hej, pop-pop.

32
00:02:23,165 --> 00:02:24,830
Hvordan var din dag?

33
00:02:24,866 --> 00:02:27,366
Vi spillede dam, og jeg vandt.

34
00:02:27,402 --> 00:02:28,768
Åh, godt for dig.

35
00:02:28,837 --> 00:02:30,170
Fortæller: Som enebarn,

36
00:02:30,305 --> 00:02:34,974
Rebecca er tæt på hende
familie, inklusive hendes pop-pop.

37
00:02:35,010 --> 00:02:37,109
Rebecca: Min oldefar,
som jeg kendte som pop-pop,

38
00:02:37,145 --> 00:02:40,680
var meget venlig, og jeg
kunne virkelig godt lide at have ham omkring.

39
00:02:45,386 --> 00:02:48,087
Spænd op, skat.

40
00:02:50,759 --> 00:02:52,859
[ Motoren vælter ]

41
00:03:08,643 --> 00:03:10,109
[Politiradiosnak]

42
00:03:13,448 --> 00:03:17,250
Rebecca, fortæl
din far til at vente.

43
00:03:18,620 --> 00:03:20,486
Far, gå ikke.

44
00:03:21,423 --> 00:03:23,323
[ Dæk hviner, styrter ]

45
00:03:27,062 --> 00:03:30,964
Rebecca: Vi så motorcyklen
blev lagt ud på jorden.

46
00:03:33,768 --> 00:03:38,437
Og chaufføren var en god
få meter væk fra cyklen.

47
00:03:38,506 --> 00:03:41,173
Bliv i bilen.

48
00:03:41,209 --> 00:03:42,709
Send, jeg har en 901

49
00:03:42,711 --> 00:03:45,244
i krydset mellem
hoved- og mendham-vejen.

50
00:03:45,347 --> 00:03:47,614
Bed om hjælp med det samme.

51
00:03:48,783 --> 00:03:51,684
Hvordan vidste du det, Becky?

52
00:03:53,187 --> 00:03:56,356
Pop-pop fortalte mig.

53
00:04:00,395 --> 00:04:03,396
Skat, pop-pop har
været død i fem år.

54
00:04:03,465 --> 00:04:06,599
Rebecca: Han døde
da jeg var 6 måneder gammel.

55
00:04:06,668 --> 00:04:09,601
Min pop-pop er i
bagsædet var faktisk normalt.

56
00:04:09,638 --> 00:04:12,505
Ulykken sker i
foran mig var det, der forstyrrede mig.

57
00:04:17,212 --> 00:04:19,078
Det var... det var bizart!

58
00:04:19,114 --> 00:04:21,414
Hold din stemme nede.

59
00:04:21,483 --> 00:04:25,017
Fortæller: Den mærkelige hændelse
plager Rebeccas far.

60
00:04:25,086 --> 00:04:26,151
Barnet ser ting.

61
00:04:26,187 --> 00:04:28,153
Rebecca: Min mor
insisterede over for min far.

62
00:04:28,189 --> 00:04:29,488
Hendes præcise ord
var stort set,

63
00:04:29,524 --> 00:04:32,691
"Jeg siger dig, knægt
ser det. Barnet ser tingene."

64
00:04:32,727 --> 00:04:34,960
Måske har hun en gave.

65
00:04:35,630 --> 00:04:37,963
Pop-pop gjorde. Jeg mener, han
vidste, hvornår han skulle dø.

66
00:04:38,033 --> 00:04:41,901
Rebecca: Ugen før han døde,
pop-pop lavede arrangementer for det.

67
00:04:42,036 --> 00:04:44,770
Han døde en lørdag eftermiddag,
ligesom han sagde han ville.

68
00:04:44,839 --> 00:04:48,508
Start ikke med det. Du ved
Jeg tror ikke på den ting.

69
00:04:49,711 --> 00:04:53,146
Det fik mig til at føle
som en lille løgner.

70
00:05:02,524 --> 00:05:03,923
Fortæller: I løbet af det næste år,

71
00:05:04,058 --> 00:05:07,460
Rebecca vokser til en
veltilpasset ung pige

72
00:05:07,529 --> 00:05:11,664
men fortsætter med at se ånder
som andre ikke kan se.

73
00:05:18,540 --> 00:05:19,872
Hej.

74
00:05:21,542 --> 00:05:23,876
Jeg er Karl. Hvad er dit navn?

75
00:05:23,945 --> 00:05:25,545
Becky.

76
00:05:26,514 --> 00:05:29,182
Jeg er 7, men jeg bliver snart 8.

77
00:05:31,152 --> 00:05:33,719
Rebecca, stop det!

78
00:05:33,755 --> 00:05:37,022
Der er ingen der.
Trinene er tomme.

79
00:05:37,058 --> 00:05:39,492
Men, far, der var en
mand sidder på trappen.

80
00:05:39,561 --> 00:05:41,960
Rebecca: Det er svært at
forklare til en anden

81
00:05:41,996 --> 00:05:44,630
at du kan se en
realitet, at de ikke kan.

82
00:05:44,666 --> 00:05:46,298
Der var en mand...

83
00:05:46,368 --> 00:05:48,634
Fortæller: Rebeccas
far kan ikke komme overens

84
00:05:48,670 --> 00:05:51,304
med sin datters
mærkelig adfærd.

85
00:05:51,439 --> 00:05:55,174
Hun er for gammel til
imaginære venner.

86
00:05:55,844 --> 00:05:59,178
Pop-pop og alt det her
venner er i dit hoved.

87
00:05:59,313 --> 00:06:01,313
Men far, jeg ser dem.

88
00:06:01,349 --> 00:06:03,449
Så er det bare at blokere det.

89
00:06:03,584 --> 00:06:06,119
Bloker det bare ud.

90
00:06:06,254 --> 00:06:10,522
Det var irriterende for et barn,
at få din far til at råbe ad dig

91
00:06:10,558 --> 00:06:13,392
for noget
at du ikke kan hjælpe.

92
00:06:13,395 --> 00:06:17,330
Der er ingen switch
Jeg kan slukke og tænde.

93
00:06:17,465 --> 00:06:20,666
Jeg lover, far.
Jeg lover, at jeg stopper.

94
00:06:32,414 --> 00:06:33,980
[Snuser]

95
00:06:39,020 --> 00:06:40,453
I min teenageår
år og begyndelsen af 20'erne,

96
00:06:40,555 --> 00:06:43,489
Jeg beholdt den bare
helt for mig selv.

97
00:06:43,525 --> 00:06:46,225
Hvis jeg så noget
som ingen andre så,

98
00:06:46,227 --> 00:06:48,627
Jeg ville bare kigge væk

99
00:06:48,696 --> 00:06:52,498
og fortsæt som
hvis jeg ikke så det.

100
00:06:52,567 --> 00:06:56,168
Fortæller: Rebecca
bliver gift i 1995

101
00:06:56,204 --> 00:07:00,673
og lider år senere
gennem en bitter skilsmisse.

102
00:07:10,084 --> 00:07:12,084
Rebecca: Gå væk. Jeg arbejder.

103
00:07:20,728 --> 00:07:22,127
Hvad sker der?

104
00:07:22,197 --> 00:07:25,331
Jeg er bange. Jeg vil
at sove i Tims seng.

105
00:07:25,400 --> 00:07:26,999
Åh. Og hvad vil Tim?

106
00:07:27,035 --> 00:07:29,001
Jeg vil gerne sove med dig.

107
00:07:30,472 --> 00:07:32,271
Okay, kom ind.

108
00:07:32,273 --> 00:07:34,072
Fortæller: I 2002 flytter Rebecca

109
00:07:34,108 --> 00:07:36,609
til det sydøstlige Virginia
med sine to børn,

110
00:07:36,744 --> 00:07:41,013
7-årige Tim og
5-årige Hanna.

111
00:07:41,148 --> 00:07:44,283
I slår jer ned, eller også gør I det
gå tilbage til dine egne senge.

112
00:07:44,352 --> 00:07:47,486
Det var nemt for mig
at ignorere alt

113
00:07:47,555 --> 00:07:50,490
mens jeg var single
mor efter min skilsmisse

114
00:07:50,625 --> 00:07:54,193
fordi jeg arbejdede 50
timer om ugen og opdrage 2 babyer.

115
00:07:56,498 --> 00:07:58,831
Fortæller: På dette tidspunkt i hende
livet, hun er blevet en ekspert

116
00:07:58,833 --> 00:08:02,401
ved at spærre evt
uønskede besøgende.

117
00:08:07,742 --> 00:08:09,375
Mellem en krævende
arbejdsplan

118
00:08:09,377 --> 00:08:11,377
og opdrage to børn,

119
00:08:11,379 --> 00:08:13,112
Rebecca laver
tid til fundraising

120
00:08:13,181 --> 00:08:16,649
på et lokalt børnehospital.

121
00:08:16,784 --> 00:08:18,251
Tak fordi du kom. Dit navn?

122
00:08:18,386 --> 00:08:20,386
Daniel Lennox.

123
00:08:20,521 --> 00:08:24,122
Fortæller: I begyndelsen af 2003,
Rebecca møder Daniel Lennox,

124
00:08:24,158 --> 00:08:27,059
en vellykket
tandlæge i området.

125
00:08:29,330 --> 00:08:31,998
Jeg kan aldrig få
disse ting hooked.

126
00:08:32,099 --> 00:08:35,067
Her, lad mig.

127
00:08:35,103 --> 00:08:37,470
De to føler en
umiddelbar attraktion.

128
00:08:37,605 --> 00:08:39,138
Tak, øhm?

129
00:08:39,140 --> 00:08:41,006
Rebecca. Tak.

130
00:08:41,075 --> 00:08:43,476
Daniel: Jeg var forlovet
gift, da jeg mødte Rebecca,

131
00:08:43,611 --> 00:08:45,477
og vi slog virkelig til,

132
00:08:45,513 --> 00:08:47,279
og jeg endte med at gå i stykker
af forlovelsen,

133
00:08:47,282 --> 00:08:49,482
og vi begyndte at date.

134
00:08:51,252 --> 00:08:53,018
Fortæller: De gifter sig på den rigtige måde,

135
00:08:53,087 --> 00:08:55,688
ivrig efter at starte
deres liv sammen.

136
00:08:55,757 --> 00:08:59,058
Åh! [Klukker]

137
00:09:01,529 --> 00:09:06,832
Rebecca: Efter at Daniel og jeg fik
gift, vi flyttede til et nyt hus,

138
00:09:06,968 --> 00:09:08,901
begyndte vi at tale om
måske at få en baby.

139
00:09:08,970 --> 00:09:10,970
Alt var
fantastisk. Livet var godt.

140
00:09:12,840 --> 00:09:14,774
Fortæller: Daniel er
en hengiven ægtemand

141
00:09:14,776 --> 00:09:19,378
og en kærlig far
til Tim og Hanna.

142
00:09:19,414 --> 00:09:24,317
Det blev vi stort set
din typiske ideelle familie.

143
00:09:24,452 --> 00:09:25,517
[Latter]

144
00:09:25,553 --> 00:09:27,386
Hvad ønsker du dig til jul?

145
00:09:27,521 --> 00:09:29,121
Tim: Mine to fortænder.

146
00:09:29,157 --> 00:09:30,255
[Latter]

147
00:09:30,325 --> 00:09:32,391
[Svagt gråd]

148
00:10:16,037 --> 00:10:18,270
Fortæller: Uger senere...

149
00:10:37,525 --> 00:10:40,026
Rebecca: Da jeg så ham første gang,

150
00:10:40,161 --> 00:10:43,829
håret på bagsiden af min
nakken rejste sig, du får den kuldegysning,

151
00:10:43,831 --> 00:10:47,166
og det er næsten ligesom
du er for bange for at bevæge dig.

152
00:10:47,168 --> 00:10:50,169
Det ville jeg ikke
erkende, at det var der.

153
00:10:50,304 --> 00:10:51,971
Bloker det ud.

154
00:10:51,973 --> 00:10:53,572
Bloker det bare ud.

155
00:10:53,574 --> 00:10:55,041
Bloker det ud.

156
00:10:58,746 --> 00:11:00,279
[Børn griner]

157
00:11:04,585 --> 00:11:06,452
Jeg kunne ikke vælge
ikke at se ham.

158
00:11:06,587 --> 00:11:08,787
Han var der uanset.

159
00:11:08,856 --> 00:11:10,456
Fortæller: Rebecca er rædselsslagen.

160
00:11:10,591 --> 00:11:15,227
Af en eller anden grund, hun
kan ikke blokere denne ånd.

161
00:11:31,746 --> 00:11:33,879
Rebecca bekymrer sig
at den seneste observation

162
00:11:33,881 --> 00:11:39,018
vil åbne et kapitel i hende
liv, som hun lukkede for længe siden.

163
00:11:39,153 --> 00:11:43,155
Rebecca: Hans tilstedeværelse
var næsten som en trussel

164
00:11:43,290 --> 00:11:46,425
til den fredelige, glade, lille
liv, som jeg havde etableret.

165
00:11:50,965 --> 00:11:53,431
Hej, mor, må jeg se tv?

166
00:11:53,468 --> 00:11:54,967
Ved du hvad?

167
00:11:54,969 --> 00:11:58,036
Aftensmaden er næsten klar, så
vask dine hænder, okay?

168
00:11:58,106 --> 00:12:00,139
[puster dybt ud]

169
00:12:03,243 --> 00:12:07,046
Hej skat.

170
00:12:07,181 --> 00:12:09,848
Hej, vask dine hænder,
okay? Aftensmaden er næsten klar.

171
00:12:09,884 --> 00:12:13,452
[suk]

172
00:12:13,587 --> 00:12:17,989
Jeg må have set ca
to dusin patienter i dag.

173
00:12:18,025 --> 00:12:19,525
Hvordan var din dag?

174
00:12:19,527 --> 00:12:23,995
Fortæller: Som altid, hun
holder sin hemmelighed for sig selv.

175
00:12:24,031 --> 00:12:25,130
Honning?

176
00:12:25,199 --> 00:12:28,200
Jeg er ked af det, hvad?

177
00:12:28,202 --> 00:12:31,136
Er alt alt
ikke sandt, Rebecca?

178
00:12:31,139 --> 00:12:36,675
Ja. Du ved, jeg er bare...
Jeg er virkelig træt, det er alt.

179
00:12:36,811 --> 00:12:38,377
Intet. Ingen big deal.

180
00:12:40,414 --> 00:12:43,015
Rebecca: Jeg fortalte det ikke til Daniel.

181
00:12:43,084 --> 00:12:45,484
Jeg var bange for, at det ville
åbne en hel dåse orme

182
00:12:45,619 --> 00:12:47,787
Jeg ville ikke have ham at vide noget om.

183
00:12:53,027 --> 00:12:56,094
Fortæller: Som dagene går
af, Rebecca skjuler sin frygt

184
00:12:56,164 --> 00:12:58,430
og forsøger at beholde tingene
så rutinepræget som muligt

185
00:12:58,466 --> 00:13:00,666
for hendes familie.

186
00:13:06,474 --> 00:13:08,707
Hanna! Ja, mor?

187
00:13:08,743 --> 00:13:11,643
Kom så skat, lad os gå
har snacks indenfor i dag.

188
00:13:11,679 --> 00:13:13,012
Kom så, skat.

189
00:13:26,193 --> 00:13:29,695
Bare sæt dig ved
køkkenbordet, okay?

190
00:13:49,016 --> 00:13:51,183
Hanna: Mor.

191
00:13:53,888 --> 00:13:56,555
Jeg er ked af det, skat.

192
00:13:56,624 --> 00:14:00,626
Rebecca: Den dag jeg så
lille drengs ånd på gangen,

193
00:14:00,761 --> 00:14:03,362
Jeg besluttede at acceptere det

194
00:14:03,431 --> 00:14:05,865
men ikke dele det
med nogen anden.

195
00:14:14,642 --> 00:14:19,044
Fortæller: Daniel fornemmer det
noget generer Rebecca.

196
00:14:19,179 --> 00:14:21,780
Jeg vidste, at hvis jeg
presset for hårdt,

197
00:14:21,849 --> 00:14:23,982
at hun måske bare lukker
op og ikke fortælle mig noget.

198
00:14:24,018 --> 00:14:27,987
Så jeg tænkte, du ved,
hun vil fortælle mig i sin egen tid.

199
00:14:31,759 --> 00:14:35,461
Rebecca: Jeg var bange for, at min
mand ville heller ikke tro mig

200
00:14:35,596 --> 00:14:37,262
og tror at jeg bare var skør

201
00:14:37,331 --> 00:14:40,932
eller han ville tro mig men
ville reagere på samme måde

202
00:14:40,968 --> 00:14:44,203
som min far havde for 20 år siden.

203
00:14:48,809 --> 00:14:51,110
Fortæller: Senere den aften...

204
00:14:54,982 --> 00:14:56,048
Går du i seng?

205
00:14:56,183 --> 00:14:58,950
Ja. Jeg har en tidlig
morgen i morgen.

206
00:14:58,986 --> 00:15:00,552
Bliv ikke oppe for sent, okay?

207
00:15:00,688 --> 00:15:02,821
Jeg er lige bag dig, lover.

208
00:15:02,857 --> 00:15:03,621
Elsker dig.

209
00:15:03,658 --> 00:15:06,025
Elsker også dig.

210
00:15:24,378 --> 00:15:28,213
Rebecca: Jeg følte nogen
trækker i mit tæppe.

211
00:15:29,383 --> 00:15:31,116
Tim?

212
00:15:36,323 --> 00:15:39,124
Jeg satte mig op og tænkte på det
skulle være min søn,

213
00:15:39,259 --> 00:15:42,695
men der var
ingen i rummet.

214
00:15:59,947 --> 00:16:01,546
Åh, åh!

215
00:16:01,582 --> 00:16:06,218
Fortæller: Rebecca føler en
mærkeligt pres på hendes underben.

216
00:16:06,353 --> 00:16:07,552
Rebecca: Jeg hørte drengen.

217
00:16:07,588 --> 00:16:10,489
Han fnisede... ikke en
uhyggelig fnis, intet ondt,

218
00:16:10,624 --> 00:16:13,292
ligesom lidt
barn ville fnise.

219
00:16:16,397 --> 00:16:18,697
Fortæller: Hun opdager
en lille bid Mark.

220
00:16:18,699 --> 00:16:21,033
Rebecca: Bidden Mark
lignede en lille mund,

221
00:16:21,168 --> 00:16:22,901
og du kunne endda se

222
00:16:23,037 --> 00:16:26,271
hvor de øverste fire tænder var
alle skæve og skæve.

223
00:17:17,524 --> 00:17:19,657
Fortæller: For
første gang i hendes liv,

224
00:17:19,693 --> 00:17:23,595
Rebecca står over for en
ufattelig åbenbaring.

225
00:17:23,664 --> 00:17:28,466
Rebecca: At være faktisk fysisk
bidt tog det til et helt nyt niveau.

226
00:17:28,502 --> 00:17:31,737
I hele mit liv, lige meget
hvad jeg så, hvad jeg hørte,

227
00:17:31,739 --> 00:17:35,607
intet væsen havde nogensinde
faktisk rørte mig.

228
00:17:35,609 --> 00:17:41,346
At vide, at de kan
røre ved dig var skræmmende.

229
00:17:41,415 --> 00:17:44,283
Kunne ikke sove uden mig, hva'?

230
00:17:44,285 --> 00:17:49,321
Jeg var bange for, hvad min
mand ville tænke, hvis jeg fortalte ham.

231
00:17:49,423 --> 00:17:51,757
Rebecca?

232
00:17:51,759 --> 00:17:54,026
Hvordan ser dette ud for dig?

233
00:17:57,831 --> 00:17:59,764
Og han var i totalt chok.

234
00:17:59,834 --> 00:18:01,500
Nå, det knækkede ikke huden.

235
00:18:01,602 --> 00:18:02,701
Ud fra bidets udseende,

236
00:18:02,770 --> 00:18:04,481
der var ikke noget der
kunne have gjort det mod hende

237
00:18:04,505 --> 00:18:08,306
bortset fra en meget
lille menneskelig mund.

238
00:18:08,375 --> 00:18:11,376
Har et af børnene bidt dig?

239
00:18:11,445 --> 00:18:14,379
Nej, de sover begge.

240
00:18:14,415 --> 00:18:17,115
Jeg tror, ​​det var noget andet.

241
00:18:17,118 --> 00:18:19,717
Skat, det er et barns bid.

242
00:18:19,753 --> 00:18:22,955
Jeg kan se, hvor en af
fortænderne er skæve.

243
00:18:25,893 --> 00:18:27,593
Rebecca, hvad sker der?

244
00:18:28,929 --> 00:18:32,397
Og jeg sagde til ham: "Jeg
tror et spøgelse bed mig."

245
00:18:32,433 --> 00:18:34,933
Jeg bliver ved med at se dette
en lille drengs ånd

246
00:18:35,068 --> 00:18:37,068
ude ved trægrænsen.

247
00:18:37,104 --> 00:18:38,682
Fortæller: Rebecca
kan stadig ikke få sig selv

248
00:18:38,706 --> 00:18:41,606
at afsløre alt for Daniel.

249
00:18:41,642 --> 00:18:44,275
Rebecca: Jeg var for bange og
for forvirret og for bange

250
00:18:44,311 --> 00:18:47,879
at gå ind i noget yderligere
end det dengang.

251
00:18:47,915 --> 00:18:49,414
Men jeg sværger, det er sandt.

252
00:18:49,416 --> 00:18:52,451
Jeg ser ham som
tydeligt som jeg ser dig.

253
00:18:54,021 --> 00:18:56,288
Daniel: Det gjorde jeg ikke
ved hvad man skal tænke.

254
00:18:56,423 --> 00:18:58,557
Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere.

255
00:18:58,692 --> 00:19:01,492
Jeg var aldrig blevet mødt
med noget lignende før.

256
00:19:01,529 --> 00:19:04,295
Hvorfor fortalte du mig det ikke?

257
00:19:04,331 --> 00:19:08,500
For jeg var bange
man skulle tro jeg var skør.

258
00:19:08,569 --> 00:19:09,968
Fortæller: Tilstedeværelsen
af bidet Mark

259
00:19:09,970 --> 00:19:13,572
er i modstrid med alt
tror Daniel.

260
00:19:13,641 --> 00:19:15,886
Daniel: Jeg ville ikke tro
det var noget paranormalt,

261
00:19:15,910 --> 00:19:17,309
men stillet over for beviserne,

262
00:19:17,311 --> 00:19:19,645
Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers
skulle tro.

263
00:19:19,780 --> 00:19:21,980
Nej, nej, Daniel,
hvad laver du?

264
00:19:21,982 --> 00:19:24,916
Fortæller: Daniel insisterer
om at få professionel hjælp,

265
00:19:24,919 --> 00:19:27,685
men Rebecca er modstandsdygtig pga
hun vil ikke have, at han skal vide det

266
00:19:27,688 --> 00:19:31,756
mere end hvad der er
hun har allerede fortalt ham.

267
00:19:31,792 --> 00:19:34,726
Daniel: Jeg ville ikke have, at det her skulle ske
igen. Det var det vigtigste.

268
00:19:34,861 --> 00:19:37,195
Jeg ville have svar, og til
for at beskytte min familie,

269
00:19:37,198 --> 00:19:40,932
det eneste jeg vidste
gøre var at kontakte nogen

270
00:19:41,001 --> 00:19:44,870
der vidste mere om
disse ting end jeg gør.

271
00:19:55,983 --> 00:19:58,550
Fortæller: Daniel søger
Internettet i timevis,

272
00:19:58,552 --> 00:20:01,687
studerer hjemsøgelser og kigger
for paranormale efterforskere

273
00:20:01,822 --> 00:20:05,090
i det sydøstlige Virginia.

274
00:20:05,092 --> 00:20:07,558
Han finder en gruppe
med solide legitimationsoplysninger...

275
00:20:07,595 --> 00:20:10,562
Center for paranormale
forskning og undersøgelse,

276
00:20:10,631 --> 00:20:14,766
en nonprofit organisation
baseret i nærheden af Richmond.

277
00:20:16,637 --> 00:20:17,836
Daniel kontakter gruppen

278
00:20:17,971 --> 00:20:20,872
og sender dem
de digitale billeder.

279
00:20:31,518 --> 00:20:33,118
En uge senere, en efterforsker

280
00:20:33,187 --> 00:20:35,787
fra center for paranormale
forskning og undersøgelse

281
00:20:35,789 --> 00:20:38,523
kommer til huset.

282
00:20:38,659 --> 00:20:41,259
Her er billederne I
tog af bidet Mark.

283
00:20:41,362 --> 00:20:45,063
Kan jeg se det faktiske bid Mark?

284
00:20:45,198 --> 00:20:48,734
Det er der ikke længere.

285
00:20:48,736 --> 00:20:49,601
Jeg kan se.

286
00:20:49,736 --> 00:20:51,870
Fru Lennox, er
dette første gang

287
00:20:52,005 --> 00:20:54,806
du har oplevet
paranormalt fænomen?

288
00:20:54,941 --> 00:20:57,342
Åh. Ja, men det var ikke noget stort problem.

289
00:20:57,477 --> 00:20:59,144
Rebecca, han bed dig.

290
00:20:59,146 --> 00:21:02,547
Fortæller: Daniel er overrasket når
Rebecca bagatelliserer hændelsen.

291
00:21:02,683 --> 00:21:05,150
Han prøvede ikke at såre mig.

292
00:21:05,152 --> 00:21:06,485
Rebecca: Det gjorde jeg ikke
vil have nogen anden i det.

293
00:21:06,487 --> 00:21:08,487
Jo før jeg kunne
glem det, jo bedre.

294
00:21:08,489 --> 00:21:10,689
Enheder som denne er
normalt harmløse.

295
00:21:10,824 --> 00:21:12,168
Fortæller: Den
fortæller efterforskeren til dem

296
00:21:12,192 --> 00:21:15,093
at ånden sandsynligvis vil
gå væk af sig selv.

297
00:21:15,228 --> 00:21:17,028
Jeg er sikker på, at det vil,

298
00:21:17,031 --> 00:21:20,032
men vi sætter pris på
du kommer ud.

299
00:21:20,167 --> 00:21:23,502
Daniel: Jeg tog hendes ord, at vi
det skulle nok være okay.

300
00:21:23,637 --> 00:21:26,104
Jeg begyndte at føle en
lidt mere tilpas.

301
00:21:26,106 --> 00:21:27,572
Tak igen.

302
00:21:27,574 --> 00:21:31,109
Fortæller: Rebecca er lettet
når efterforskeren går.

303
00:21:31,145 --> 00:21:34,579
Så vidt jeg var bekymret for,
det var det ideelle resultat...

304
00:21:34,715 --> 00:21:36,381
Bare gå væk.

305
00:21:39,786 --> 00:21:41,586
Min mand lod det være.

306
00:21:41,655 --> 00:21:45,256
Det så ud til at være en lille
storm, som jeg havde redet ud,

307
00:21:45,292 --> 00:21:47,192
og jeg troede det var slut.

308
00:21:47,261 --> 00:21:50,862
Fortæller: Huset
er stille i to uger.

309
00:21:50,997 --> 00:21:54,866
Daniel: Intet andet
skete. Vi havde det fint.

310
00:21:55,001 --> 00:21:56,446
Vi begyndte at komme tilbage
ind i vores rutine igen,

311
00:21:56,470 --> 00:21:59,037
og det var næsten
lidt glemt.

312
00:22:01,942 --> 00:22:06,011
Fortæller: Endnu en gang, Rebecca
håber at lægge fortiden bag sig.

313
00:22:52,426 --> 00:22:55,860
Mand: Jeg går ned!

314
00:22:55,896 --> 00:22:58,463
Det var min p-51. Det
var min mustang.

315
00:22:58,465 --> 00:23:01,199
Rebecca: Jeg startede
høre den mandlige stemme,

316
00:23:01,334 --> 00:23:04,269
og det var næsten som om
han var i køkkenet.

317
00:23:04,404 --> 00:23:07,738
Mand: Mayday! Det var en p-51!
Mustang! Det går ned!

318
00:23:07,775 --> 00:23:10,015
Rebecca: Og denne mandestemme
syntes at komme tættere på mig,

319
00:23:10,043 --> 00:23:12,744
næsten lige bag mit hoved.

320
00:23:12,813 --> 00:23:15,847
[Næse-dyk i fly]

321
00:23:20,954 --> 00:23:22,888
Stop! Jeg forstår det ikke!

322
00:23:22,890 --> 00:23:24,422
Gud, Rebecca!

323
00:23:24,458 --> 00:23:27,158
Daniel: Hun er tydeligvis meget
rystet, og hun blev ved med at spørge mig,

324
00:23:27,161 --> 00:23:28,827
"hører du ham ikke?
Kan du ikke høre det?"

325
00:23:28,962 --> 00:23:31,897
Og jeg sagde, "nej, det gør jeg ikke
høre noget," og det gjorde jeg ikke.

326
00:23:32,032 --> 00:23:33,298
Rebecca.

327
00:23:33,367 --> 00:23:36,834
Du kan høre ham, ikke sandt,
Danny? Du kan høre ham, ikke?

328
00:23:36,870 --> 00:23:38,302
Han er en mand!

329
00:23:38,338 --> 00:23:42,573
Han taler om sit
p- 51 og hans mustang!

330
00:23:42,609 --> 00:23:46,244
Han vil ikke stoppe! Han
vil ikke stoppe med at skrige!

331
00:23:46,246 --> 00:23:48,112
[Mandes stemme stopper]

332
00:23:48,182 --> 00:23:51,916
Åh, gud, det stoppede!

333
00:23:51,952 --> 00:23:54,752
Det må du tro, jeg er
skøre. Jeg er så ked af det.

334
00:23:54,788 --> 00:23:56,121
Daniel: Det kunne jeg godt sige
ved hendes ansigtsudtryk

335
00:23:56,123 --> 00:23:58,389
at hun ønskede mig
havde ikke været vidne til det.

336
00:23:58,459 --> 00:24:00,925
Måske troede hun jeg
ville forlade hende,

337
00:24:00,994 --> 00:24:03,995
og det aldrig rigtig
gik over mig.

338
00:24:04,064 --> 00:24:07,732
Er du sikker på han sagde
"p-51" og "mustang"?

339
00:24:07,734 --> 00:24:10,068
Ja, hvorfor?

340
00:24:10,203 --> 00:24:12,404
Jeg sagde, "en p-51 er
et militærfly.

341
00:24:12,406 --> 00:24:14,739
"Det er et fly
fra anden verdenskrig,

342
00:24:14,875 --> 00:24:16,741
og de fløj også i Korea."

343
00:24:16,777 --> 00:24:18,676
Jeg sagde, "hvad handler det her om?"

344
00:24:18,745 --> 00:24:20,479
Fortæller: Daniel er forvirret.

345
00:24:20,614 --> 00:24:23,481
Rebecca ved ingenting
om fly fra anden verdenskrig.

346
00:24:23,550 --> 00:24:25,016
Hanna: Mor.

347
00:24:25,151 --> 00:24:26,351
Tim: Mor, hvad er der galt?

348
00:24:26,486 --> 00:24:27,552
Intet, skat.

349
00:24:27,687 --> 00:24:31,756
Det var mor og far
taler bare lidt for højt.

350
00:24:31,758 --> 00:24:32,624
Men hey, hvem vil
noget is?

351
00:24:32,759 --> 00:24:33,919
Slap af. Jeg henter isen.

352
00:24:33,960 --> 00:24:34,759
Yay!

353
00:24:34,795 --> 00:24:36,561
Jeg vil have drys! Okay.

354
00:24:42,970 --> 00:24:46,137
Vanilje, chokolade.
Hanna: Lækkert!

355
00:24:55,982 --> 00:24:57,716
Fortæller: Ved ikke hvad jeg skal gøre,

356
00:24:57,851 --> 00:25:00,051
Daniel søger efter evt
oplysninger, han kan finde

357
00:25:00,120 --> 00:25:05,457
på p-51 fly og
mulige styrt i området.

358
00:25:05,592 --> 00:25:06,769
Rebecca: Da Daniel prøvede

359
00:25:06,793 --> 00:25:08,926
at komme med nogle
en slags logisk forklaring

360
00:25:08,962 --> 00:25:12,597
med hensyn til hvad der havde
skete, tænkte jeg,

361
00:25:12,666 --> 00:25:14,999
"Åh, min gud, han går
helt at efterspørge

362
00:25:15,068 --> 00:25:18,603
"at jeg går til en psykiater,
og de vil medicinere mig.

363
00:25:18,672 --> 00:25:21,373
Og det er slutningen
af det... Det er slut."

364
00:25:24,945 --> 00:25:28,446
Gør dette billede
betyder noget for dig?

365
00:25:29,616 --> 00:25:31,883
Nej, intet overhovedet.

366
00:25:32,018 --> 00:25:34,485
Fortæller: Rebecca er lettet
at Daniel tror på hende,

367
00:25:34,555 --> 00:25:37,489
men det nægter hun
dvæle ved hændelsen.

368
00:25:37,624 --> 00:25:40,057
Daniel: Hun ville bare
på en måde at lukke låget på den

369
00:25:40,093 --> 00:25:44,763
og ikke tale om det
og ikke beskæftige sig med det.

370
00:25:44,765 --> 00:25:47,098
Jeg var ked af det og vred

371
00:25:47,134 --> 00:25:50,869
fordi jeg ikke kunne ordne dette
problem, og jeg kunne ikke hjælpe hende.

372
00:25:55,576 --> 00:25:57,908
Fortæller: En dag, mens
børnene er i skole,

373
00:25:57,945 --> 00:26:01,579
Daniel tager Rebecca med på en
dagstur til nærliggende williamsburg,

374
00:26:01,648 --> 00:26:05,183
i håb om at tage hendes sind
af med ting derhjemme.

375
00:26:11,592 --> 00:26:15,126
Tjener: Har du besluttet dig?
Eller har du brug for et par minutter?

376
00:26:15,162 --> 00:26:16,162
Honning?

377
00:26:17,831 --> 00:26:20,665
Åh, det skal jeg bare
hvad du har.

378
00:26:20,734 --> 00:26:22,667
Fortæller: Rebecca er modløs

379
00:26:22,669 --> 00:26:25,737
og begynder at undre sig
om hendes egen fornuft.

380
00:26:25,739 --> 00:26:29,273
Rebecca: Det er der
gange, mange gange,

381
00:26:29,309 --> 00:26:31,209
hvor jeg skal sidde
tilbage og spørg mig selv

382
00:26:31,211 --> 00:26:33,945
hvis jeg hører til i en polstret
celle på thorazin

383
00:26:34,080 --> 00:26:35,413
eller om det hele er virkeligt.

384
00:26:35,449 --> 00:26:38,416
Når du starter
tvivler på din egen fornuft,

385
00:26:38,485 --> 00:26:39,751
alle omkring dig vil.

386
00:26:39,753 --> 00:26:42,020
Det skal vi begge have
det specielle, tak.

387
00:26:44,224 --> 00:26:45,156
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige

388
00:26:45,192 --> 00:26:47,625
bortset fra at jeg er her for dig.

389
00:26:47,628 --> 00:26:51,896
Jeg har det godt, Daniel, okay?
Jeg er... Jeg er... Jeg har det fint.

390
00:26:57,303 --> 00:27:00,705
Folk kan kun tage så meget,
og hvis disse uforklarlige ting

391
00:27:00,707 --> 00:27:02,641
foregik
til hende konstant,

392
00:27:02,776 --> 00:27:05,276
det ville tage hårdt på hende.

393
00:27:07,847 --> 00:27:11,982
Fortæller: Senere
på vej hjem...

394
00:27:12,019 --> 00:27:14,319
[ Radioindstilling ]

395
00:27:17,190 --> 00:27:22,927
Kvinde: Jeg hedder
Elizabeth Pratt-Jones.

396
00:27:22,963 --> 00:27:26,531
Fortæller: Rebecca hører
en gammel kvindes stemme.

397
00:27:26,666 --> 00:27:27,999
Daniel hører intet.

398
00:27:28,134 --> 00:27:31,536
Kvinde: Hvor er din
barn? Min afdøde?

399
00:27:31,538 --> 00:27:34,939
Hvor er min... Dig
kan ikke gøre det her mod mig!

400
00:27:35,075 --> 00:27:36,273
Rebecca?

401
00:27:36,309 --> 00:27:37,742
Jeg vil have mit barn!

402
00:27:37,877 --> 00:27:40,544
Hører du
noget her i bilen?

403
00:27:40,580 --> 00:27:43,348
Bare skriv det ned, okay?
Elizabeth Pratt-Jones.

404
00:27:43,483 --> 00:27:47,352
Hvor er min afdøde?
Du... du kan ikke gøre det her!

405
00:27:47,487 --> 00:27:49,420
Skriv dette ned,
også... Ejendom...

406
00:27:49,489 --> 00:27:52,023
Rebecca: Hun sagde hende
ejendom blev taget fra hende

407
00:27:52,158 --> 00:27:55,126
og det var uretfærdigt og
hun skulle ikke tolerere det,

408
00:27:55,228 --> 00:27:56,761
at magistraten
lyttede ikke,

409
00:27:56,763 --> 00:28:00,365
solgte sine slaver på auktion,
og hun så ikke en øre af det.

410
00:28:00,367 --> 00:28:03,501
Daniel: Jeg var fuldstændig
og fuldstændig lamslået,

411
00:28:03,537 --> 00:28:06,837
og jeg tænkte ved mig selv, "hun
har ikke fortalt mig alt."

412
00:28:06,873 --> 00:28:08,284
Og det var ved det
punkt, som jeg indså

413
00:28:08,308 --> 00:28:11,876
at hun virkelig var den
omdrejningspunktet for alt dette.

414
00:28:16,750 --> 00:28:20,051
Fortæller: Den nat,
Daniel presser ikke på.

415
00:28:20,186 --> 00:28:23,254
Han giver sin kone lidt plads.

416
00:28:31,198 --> 00:28:34,132
Kvinde: Jeg hedder
Elizabeth Pratt-Jones.

417
00:28:34,134 --> 00:28:36,401
Fortæller: Rebecca er chokeret.

418
00:28:36,403 --> 00:28:40,405
Kvinden hun hørte ind
bilen er nu i hendes hjem.

419
00:29:16,743 --> 00:29:19,077
[Trække vejret tungt]

420
00:29:19,079 --> 00:29:20,812
Stop det! Stop det!

421
00:29:20,881 --> 00:29:23,447
Jeg orker ikke mere!
Du driver mig til vanvid!

422
00:29:23,483 --> 00:29:25,416
Hvad er der galt, skat?

423
00:29:25,452 --> 00:29:26,750
Det stopper ikke, Daniel.

424
00:29:26,787 --> 00:29:29,687
Selv når jeg er
sover, vil det ikke stoppe.

425
00:29:29,723 --> 00:29:31,356
Skat, hør på mig.

426
00:29:31,358 --> 00:29:33,625
Enten flytter vi ud af dette hus

427
00:29:33,627 --> 00:29:36,493
eller vi ringer til efterforskerne.

428
00:29:36,530 --> 00:29:38,663
Det er dit valg.

429
00:29:40,667 --> 00:29:44,502
Ring til efterforskerne i morgen.

430
00:29:44,637 --> 00:29:46,538
Rebecca: Det var en
kæmpe vendepunkt for mig.

431
00:29:48,175 --> 00:29:53,111
jeg var træt af
holder det for mig selv.

432
00:29:53,113 --> 00:29:57,582
Så hvorfor ikke bare gå langt
og endelig få det derud?

433
00:30:12,032 --> 00:30:13,398
Fortæller: I
morgen ringer Daniel tilbage

434
00:30:13,400 --> 00:30:17,001
center for paranormale
forskning og undersøgelse.

435
00:30:17,070 --> 00:30:19,670
Din gruppe analyserede vores hus.

436
00:30:19,739 --> 00:30:24,541
Han taler med den nye
regionsdirektør, Tom Veranice.

437
00:30:24,578 --> 00:30:28,212
Veranice er videnskabsmand.

438
00:30:28,281 --> 00:30:30,682
Han arbejdede hos NASA som
en aeronautisk forsker

439
00:30:30,817 --> 00:30:33,617
i 35 år.

440
00:30:33,653 --> 00:30:37,555
Veranice: Mit arbejde med NASA
gav mig en god, solid baggrund

441
00:30:37,624 --> 00:30:41,425
i at studere videnskabelig forskning.

442
00:30:41,494 --> 00:30:42,894
Hvad vi leder efter

443
00:30:42,963 --> 00:30:49,166
er muligheden for at bevise
paranormal aktivitet eksisterer

444
00:30:49,236 --> 00:30:54,438
gennem instrumentering og
gennem videnskabelig forskning.

445
00:30:54,474 --> 00:30:56,285
Fortæller: Veranice er enig
at mødes med parret

446
00:30:56,309 --> 00:31:00,311
og køre et par tests
på ejendommen.

447
00:31:00,446 --> 00:31:01,646
Er torsdag praktisk?

448
00:31:01,748 --> 00:31:02,647
Daniel: Jo før, jo bedre.

449
00:31:02,716 --> 00:31:05,916
Jeg er der omkring 7:00.

450
00:31:05,952 --> 00:31:07,318
Tak.

451
00:31:18,331 --> 00:31:20,598
Fortæller: Veranice
kalder på Melissa Kepley

452
00:31:20,733 --> 00:31:24,268
at hjælpe med efterforskningen.

453
00:31:24,271 --> 00:31:26,137
Kepley: Min grad
er i psykologi.

454
00:31:26,139 --> 00:31:30,274
Jeg er hentet ind for at observere
under interviewprocessen

455
00:31:30,276 --> 00:31:32,543
for at se, om jeg ser nogle røde flag

456
00:31:32,545 --> 00:31:38,282
det kan tyde på nogle
form for mental ustabilitet.

457
00:31:38,285 --> 00:31:41,619
Fortæl mig om
lille dreng, Rebecca.

458
00:31:41,621 --> 00:31:47,759
Jeg kan ikke lide at tænke på
ham. Han får mig til at føle mig trist.

459
00:31:47,761 --> 00:31:50,094
Han var et barn. Han
ønskede opmærksomhed.

460
00:31:50,130 --> 00:31:52,363
Jeg tror på Rebecca
og Daniel ville have

461
00:31:52,498 --> 00:31:55,700
en eller anden form for
fysisk verifikation

462
00:31:55,835 --> 00:31:59,437
det, hun oplevede
var i miljøet,

463
00:31:59,572 --> 00:32:01,705
at det ikke var i hendes hoved.

464
00:32:01,741 --> 00:32:04,175
Skræmte han dig?

465
00:32:04,244 --> 00:32:06,711
Nej, nej, det eneste
det skræmte mig virkelig

466
00:32:06,713 --> 00:32:09,380
var, at jeg kunne se ham
men ingen andre kunne.

467
00:32:09,449 --> 00:32:13,384
Daniel: Jeg var chokeret over, at Rebecca
afslørede lige så meget, som hun var

468
00:32:13,386 --> 00:32:15,353
til efterforskerne.

469
00:32:15,455 --> 00:32:17,989
Jeg var ikke chokeret over tingene
som hun havde set og hørt.

470
00:32:18,124 --> 00:32:20,925
Jeg var mere chokeret over hun
var villig til at fortælle disse ting

471
00:32:21,060 --> 00:32:23,327
som vi lige havde beholdt
mellem os i så lang tid.

472
00:32:23,363 --> 00:32:25,596
Med din tilladelse,
vi vil gerne sætte udstyr op

473
00:32:25,632 --> 00:32:27,531
at tage emf-aflæsninger,
inde og ude.

474
00:32:27,600 --> 00:32:29,968
Ja, gå videre.

475
00:32:39,813 --> 00:32:41,278
[bipper]

476
00:32:41,348 --> 00:32:44,148
Fortæller: De fleste af emf-aflæsningerne
optaget omkring ejendommen

477
00:32:44,184 --> 00:32:46,150
vise sig uoverensstemmende.

478
00:32:46,186 --> 00:32:50,154
Så Tom og Melissa
prøv at bruge et kompas.

479
00:32:50,289 --> 00:32:53,024
Veranice: Emf-aflæsninger
kan gøres med et kompas.

480
00:32:53,093 --> 00:32:54,958
Et kompas vil vælge
op ad et magnetfelt

481
00:32:54,995 --> 00:32:57,328
og vil få den til at bevæge sig.

482
00:33:00,767 --> 00:33:03,100
[Bip hurtigere]

483
00:33:03,136 --> 00:33:07,104
Når vi sætter kompasset
og en emk-måler nær Rebecca,

484
00:33:07,140 --> 00:33:12,510
vi så kompasset snurre,
og emk-måleren lyste op.

485
00:33:15,114 --> 00:33:17,048
Det er noget vi
knytte sig til en enhed

486
00:33:17,117 --> 00:33:18,382
og ikke med et menneske,

487
00:33:18,451 --> 00:33:20,585
især med disse
bestemte målere.

488
00:33:20,720 --> 00:33:22,520
Og det var en
stor overraskelse for os.

489
00:33:30,329 --> 00:33:34,532
Vi fik ingen indikation
at huset var hjemsøgt.

490
00:33:34,534 --> 00:33:38,336
Vi fik dog nogle
høje emf-aflæsninger i gangen...

491
00:33:39,672 --> 00:33:43,808
især i nærheden af ​​Rebecca.

492
00:33:43,943 --> 00:33:46,110
Rebecca, har du
fortalte os alt?

493
00:33:49,616 --> 00:33:52,683
Huset er ikke hjemsøgt.

494
00:33:52,752 --> 00:33:53,985
jeg er.

495
00:33:59,459 --> 00:34:02,960
Jeg har set entiteter, ånder,
hvad du end vil kalde dem,

496
00:34:02,962 --> 00:34:05,763
lige siden jeg var en lille pige.

497
00:34:05,832 --> 00:34:07,176
Rebecca: Det gjorde jeg
fortælle dem alt

498
00:34:07,200 --> 00:34:11,301
fra min oldefar
som et lille barn på mit værelse,

499
00:34:11,337 --> 00:34:15,839
til ulykken,
direkte op til piloten.

500
00:34:16,276 --> 00:34:17,641
Lige siden vi flyttede ind her,

501
00:34:17,710 --> 00:34:18,843
Jeg har ikke været i stand til at ignorere
disse ting, som jeg plejede.

502
00:34:18,845 --> 00:34:20,222
Og når jeg ikke kunne
ignorere den lille dreng

503
00:34:20,246 --> 00:34:22,313
og så kunne jeg ikke
ignorere piloten

504
00:34:22,382 --> 00:34:27,652
og så Elizabeth,
Jeg gik bare i panik.

505
00:34:27,654 --> 00:34:28,719
Jeg var endelig i stand til at sige,

506
00:34:28,821 --> 00:34:31,789
der er det hele,
der er alt.

507
00:34:31,858 --> 00:34:36,594
Og nu gør jeg ikke
skal gemme sig længere.

508
00:34:36,596 --> 00:34:39,530
Det var en kæmpe lettelse.

509
00:34:41,267 --> 00:34:42,900
Tror du, jeg er skør?

510
00:34:44,304 --> 00:34:47,939
Kepley: Det var vi overbevist om
vi havde ikke med nogen at gøre

511
00:34:47,941 --> 00:34:49,473
som var mentalt ustabil

512
00:34:49,509 --> 00:34:51,942
og det var vi ikke
beskæftiger sig med en bedrager.

513
00:34:52,011 --> 00:34:53,678
Vi havde med nogen at gøre

514
00:34:53,680 --> 00:34:56,881
som lovligt havde
oplevet noget.

515
00:34:56,883 --> 00:35:00,084
Hvorfor har du ikke fortalt det
mig noget af dette før?

516
00:35:00,086 --> 00:35:03,488
Jeg er ked af det, Danny.

517
00:35:03,623 --> 00:35:07,191
Jeg var bare så bange
man skulle tro jeg var skør.

518
00:35:16,569 --> 00:35:18,702
Fortæller: På grund af
mangel på fysisk bevis,

519
00:35:18,738 --> 00:35:21,038
efterforskerne følger efter
med yderligere forskning

520
00:35:21,040 --> 00:35:24,108
på højskolen i
William og Mary.

521
00:35:24,177 --> 00:35:27,311
Veranice: Vi var nødt til at tage
oplysninger, som de havde delt med os

522
00:35:27,380 --> 00:35:30,314
og derefter undersøge
det på en historisk side.

523
00:35:30,350 --> 00:35:31,715
Fandt disse mennesker faktisk,

524
00:35:31,784 --> 00:35:35,252
som hun hævder
hun har talt med?

525
00:35:35,288 --> 00:35:36,688
Hvis vi kunne bevise
at de eksisterede,

526
00:35:36,723 --> 00:35:41,025
nu havde vi noget at
var ret interessant for alle.

527
00:36:32,212 --> 00:36:36,514
Rebecca: Jeg havde den værste følelse
Jeg har nogensinde oplevet i mit liv.

528
00:36:36,516 --> 00:36:40,718
Det var frygt og sorg
alt på samme tid.

529
00:36:40,853 --> 00:36:42,920
Daniel: Jeg mærkede det
før jeg så det...

530
00:36:42,922 --> 00:36:45,957
Denne håndgribelige fare.

531
00:37:03,476 --> 00:37:07,912
Da det gik ud af døren,
frygten forsvandt.

532
00:37:13,486 --> 00:37:15,018
Fortæller: Daniel
frygter, at skyggen

533
00:37:15,054 --> 00:37:17,554
er en ildevarslende
pilotens manifestation

534
00:37:17,590 --> 00:37:19,023
og hans tilstedeværelse er et varsel

535
00:37:19,158 --> 00:37:22,093
det der noget frygteligt
er ved at ske.

536
00:37:24,364 --> 00:37:27,030
Familien Lennox snart
flytter til et nyt hjem

537
00:37:27,066 --> 00:37:30,301
på den anden side af byen.

538
00:37:30,303 --> 00:37:33,170
Til de næste par
uger, er tingene fredelige.

539
00:37:33,306 --> 00:37:36,640
Rebecca og Daniel
lægge fortiden bag sig.

540
00:37:36,676 --> 00:37:39,910
[Telefonen ringer]

541
00:37:39,912 --> 00:37:41,712
Hej?

542
00:37:41,847 --> 00:37:44,514
Åh, hej, Tom.

543
00:37:44,550 --> 00:37:48,519
Øh, ja, ja, selvfølgelig.
I aften bliver det fint.

544
00:37:48,654 --> 00:37:53,924
Okay, fantastisk. Tak. Farvel.

545
00:37:53,993 --> 00:37:57,728
De fandt noget. Hvad?

546
00:37:57,764 --> 00:38:00,242
Daniel: Det jeg gerne ville mest
fra de paranormale efterforskere

547
00:38:00,266 --> 00:38:02,666
var validering.

548
00:38:02,702 --> 00:38:05,536
Jeg ville ikke nødvendigvis
at slippe af med entiteterne,

549
00:38:05,605 --> 00:38:07,938
fordi jeg ikke tror
at de kan komme af med.

550
00:38:07,940 --> 00:38:10,941
På samme måde som hun
bad dem ikke komme rundt,

551
00:38:10,977 --> 00:38:13,978
Det tror jeg ikke hun kan
bede dem om at gå.

552
00:38:23,556 --> 00:38:27,558
Fortæller: Den aften, Rebecca
og Daniel mødes med cpri-teamet.

553
00:38:27,627 --> 00:38:29,338
Veranice: Denne artikel
er fra dagspressen.

554
00:38:29,362 --> 00:38:33,331
Det er dateret 16. marts 1950.

555
00:38:35,301 --> 00:38:38,568
Fortæller: To piloter
færge p-51 mustanger

556
00:38:38,604 --> 00:38:43,574
styrtede ned 600 meter fra
parrets tidligere hjem.

557
00:38:43,643 --> 00:38:46,911
Det er fantastisk.

558
00:38:46,913 --> 00:38:49,447
Inden man afslører
resten af deres resultater,

559
00:38:49,449 --> 00:38:52,716
veranice har nogle
spørgsmål til Rebecca.

560
00:38:52,752 --> 00:38:57,454
Veranice: Vi ville lave
sikker på, at vi ikke blev narre.

561
00:38:57,523 --> 00:38:59,723
Det tror jeg, Rebecca var
være meget ærlig,

562
00:38:59,726 --> 00:39:03,260
men det skal vi sørge for
de oplysninger, hun giver os,

563
00:39:03,296 --> 00:39:04,729
der er en vis nøjagtighed der.

564
00:39:04,864 --> 00:39:09,066
Så vi omfattede
en lille test til hende.

565
00:39:09,068 --> 00:39:14,205
Rebecca, se på disse
navne og disse billeder.

566
00:39:14,340 --> 00:39:15,784
Fortæller: Han giver
hende en liste over navne

567
00:39:15,808 --> 00:39:18,409
uden at fortælle hende det
hvem er piloten.

568
00:39:18,411 --> 00:39:20,544
Det er ham... Harold Schultz,

569
00:39:20,546 --> 00:39:22,813
kun hans venner
kaldte ham Hank.

570
00:39:22,815 --> 00:39:25,148
Og den anden pilot
var William Wellerman.

571
00:39:25,184 --> 00:39:28,018
Rebecca vælger nemt ud
navnene på de to piloter

572
00:39:28,020 --> 00:39:30,620
nævnt i
avisartikel.

573
00:39:30,656 --> 00:39:34,090
Det var et øjeblik af bare
chokerende afsløring, at

574
00:39:34,127 --> 00:39:37,428
min gud, hun havde lige en liste
af 20 navne valgte hun 2 ud.

575
00:39:37,563 --> 00:39:42,032
Hun gav dem mere information
end hvad de havde givet hende.

576
00:39:42,101 --> 00:39:45,369
Så beder Tom hende om det
identificere piloten, Harold Schultz,

577
00:39:45,438 --> 00:39:48,372
fra en række billeder.

578
00:39:50,443 --> 00:39:52,910
Harold Schultz
billedet er ikke her.

579
00:39:53,045 --> 00:39:54,578
Du har ret.

580
00:39:54,647 --> 00:39:58,048
Veranice: Det var ret spændende
at se det på egen hånd og være vidne til dette.

581
00:39:58,117 --> 00:40:00,317
Var dette et laboratorium
miljø

582
00:40:00,319 --> 00:40:02,153
med sensorer knyttet til
nogens hjerne?

583
00:40:02,255 --> 00:40:03,720
Nej, det var det ikke.

584
00:40:03,756 --> 00:40:05,989
Men det følte vi, at det var
en god nok test

585
00:40:06,025 --> 00:40:10,494
for hvad vi var
forsøger at gøre på det tidspunkt.

586
00:40:11,898 --> 00:40:16,500
Fortæller: Uden navn,
den lille dreng kan ikke spores.

587
00:40:17,670 --> 00:40:20,471
Hvad med Elizabeth?

588
00:40:20,473 --> 00:40:22,606
Ifølge optegnelser
hos William og Mary,

589
00:40:22,675 --> 00:40:26,744
Elizabeth Pratt-Jones levede videre
Henry Street i 1700-tallet.

590
00:40:27,746 --> 00:40:29,680
Hendes mand var en
mislykket forretningsmand,

591
00:40:29,682 --> 00:40:31,815
og staten konfiskerede
familiens ejendom

592
00:40:31,884 --> 00:40:33,884
at dække deres gæld.

593
00:40:34,019 --> 00:40:36,220
Fortæller: Det ser ud til at
Rebeccas overnaturlige gave

594
00:40:36,222 --> 00:40:38,288
tiltrak Elizabeth
i Williamsburg,

595
00:40:38,324 --> 00:40:40,758
over 30 miles fra
Rebeccas hjem.

596
00:40:40,760 --> 00:40:43,327
Jeg er ikke skør?

597
00:40:45,498 --> 00:40:47,364
Rebecca: Det er en kæmpe lettelse.

598
00:40:47,500 --> 00:40:50,234
Men det er stadig rigtig svært
at overvinde den frygt

599
00:40:50,303 --> 00:40:54,205
at komme ud af
skab, så at sige, med dette.

600
00:40:58,044 --> 00:40:59,376
Fortæller: Siden flytningen,

601
00:40:59,512 --> 00:41:04,582
Rebecca har ikke set eller
hørte den lille dreng eller piloten.

602
00:41:04,717 --> 00:41:06,250
Hun tror, at deres ånder

603
00:41:06,252 --> 00:41:09,819
er på en eller anden måde forbundet
til det gamle hus

604
00:41:09,822 --> 00:41:13,858
og de blev draget til hende
på grund af hendes sjette sans.

605
00:41:22,601 --> 00:41:27,871
Med tiden, Rebecca
lærer at tage imod sin gave.

606
00:41:27,874 --> 00:41:31,008
Rebecca: Lige nu har jeg lyst
Jeg har ret godt styr på det.

607
00:41:31,143 --> 00:41:33,010
Men jeg ved også nok til at vide

608
00:41:33,145 --> 00:41:37,348
at jeg ikke kan forudsige hvad
i morgen kan bringe,

609
00:41:37,350 --> 00:41:42,553
hvad angår denne syn og
høre enhederne går.

610
00:41:42,555 --> 00:41:44,220
Jeg kunne se en
i morgen kunne jeg se en

611
00:41:44,257 --> 00:41:47,491
som jeg går ud til min
bil til at tage børnene i skole.

612
00:41:47,560 --> 00:41:48,826
Man ved aldrig.

613
00:41:48,828 --> 00:41:51,695
Billedtekster af vitac...
www.Vitac.Com

614
00:41:51,830 --> 00:41:54,865
billedtekster betalt af
opdagelseskommunikation